Priser

Hos Aura Psykiatri lægger vi vægt på gennemsigtighed, så du altid ved, hvad du kan forvente.

Forløbet starter med en grundig vurderingssamtale. Her afdækkes dine symptomer, udfordringer og behov, og der udarbejdes en individuel plan for det videre forløb.

Efter den indledende vurdering vil vi sammen tage stilling til, hvilket behandlingsforløb der passer bedst til dig. Dette kan bestå af en samlet behandlingspakke, som afregnes særskilt afhængigt af indhold og varighed.

Prisen på et behandlingsforløb kan variere alt efter, om det indeholder udredning, medicinsk behandling, samtaleterapi, psykoedukation eller en kombination af disse elementer. Du vil altid få en klar oversigt over dine muligheder og priser, inden vi går videre.

Betaling og finansiering

Aura Psykiatri er en privatklinik uden overenskomst med Sygesikringen, og behandling er derfor som udgangspunkt egenbetaling.

Der findes dog flere måder, du kan få helt eller delvist dækket dine udgifter:

  • Sygesikringen
    Er du i sygesikringsgruppe 2, kan du få refunderet en del af konsultationen gennem Sygesikringen.

  • Sygeforsikringen “danmark”
    Som medlem kan du få tilskud til visse ydelser.

  • Sundhedsforsikring
    Mange private sundhedsforsikringer dækker psykiatrisk behandling. Vi anbefaler, at du kontakter dit selskab for at høre om dækning.
    Behandling via sundhedsforsikring er fortrolig – både forsikringsselskabet og Aura Psykiatri har tavshedspligt over for arbejdsgiver.

  • Arbejdsgiverfinansieret behandling
    Mange virksomheder yder hjælp til medarbejdere, der har psykiske udfordringer. Kontakt din HR-afdeling eller tillidsrepræsentant for at høre, om din arbejdsplads har en politik på området.

  • Selvstændig erhvervsdrivende
    Hvis du er selvstændig, kan behandlingsudgifter ofte faktureres til dit selskab uden, at du personligt beskattes af beløbet. Tal med din revisor.

  • Kommunale forløb
    Speciallægeundersøgelser, der bestilles af kommunen, afregnes direkte med kommunen.

  • Egenbetaling
    Det er altid muligt at betale behandlingen selv.

Priser hos Aura Psykiatri

  • Første vurderingssamtale: 4.500 kr.

  • ADHD/ADD pakkeforløb børn/unge fra 6-17 år (fuld udredning og opstart af medicin): 28.000 kr 
  • ADHD/ADD pakkeforløb voksen (fuld udredning og opstart af medicin): 18.900 kr 
  • Medicinjustering pakkeforløb (2 samtaler): 4.000 kr
  • ADHD/ADD genopstart (tidligere diagnosticeret): 8.000 kr
  • Opfølgningssamtale 2.500 kr

  • Kort opfølgningssamtale 1.500 kr

  • Blodprøver 1.500 kr
  • Helbredsundersøgelse 1.500 kr

Læs mere om vores pakkeforløb ved at klikke her. 

Et udredningsforløb kan typisk strække sig over flere timer og munder ud i en behandlingsplan, som kan inkludere medicinsk behandling, psykoterapi eller psykoedukation.

Psykoterapeutiske forløb kan variere i længde – nogle gange er enkelte samtaler tilstrækkelige, mens andre forløb kræver 5–10 sessioner eller mere. Du binder dig ikke til et fast antal samtaler, og der behøver ikke være et bestemt tidsinterval mellem konsultationerne.